Referat af Ringkøbing Skakklubs generalforsamling
28 april 2026
Der var 3 fremmødte til generalforsamlingen
Inden start af generalforsamlingen blev Knud Erik Søgaard mindet.
- Valg af dirigent
Helge Lydersen blev valgt.
Han startede med at konstatere, at generalforsamlingen var rettidig varslet i henhold til vedtægterne.
- Formandens beretning
Det har været en speciel sæson i Ringkøbing Skakklub.
Vi har primært lagt vores indsats på at få nye medlemmer til klubben.
Der er dog blevet spillet lidt hurtig- og lynskak.
Medlemstal.
Ved afslutning af sæsonen er der kun 7 medlemmer i klubben ( 1 senior og 6 pensionister )
I 9 hovedkreds er medlemstallet steget fra 322 til 329 svarende til ca. 2%.
Kampagne indsatsen for nye medlemmer.
Ved starten af sæson 2025-26 fik vi fremstillet plakater om skaktilbud i klubben.
Plakaterne blev ophængt blandt andet på skoler, gymnasier og biblioteket.
I starten kom der enkelte ungdoms spillere. De kom hovedsagelig 1 eller to gange.
Fra starten af 2026 har Dorthe Jensen spillet med i klubben. Herud over har der
i 2026 været 4 ungdoms spillere, som er kommet i klubben, dog ikke med stabilt fremmøde.
Resultatet står ikke mål med den samlede indsats !!
Klubturnering.
Der er ikke afholdt en klubturnering i sæson 2025 – 2026.
Holdturnering.
I holdturneringen stillede vi op med et 4 mands hold.
Vi spillede i B-Rækken med 4 andre hold.
Det gik meget godt. Vi vandt gruppen med 10½ brætpoint og 6 match point. Lemvig blev nr.2
med 9 brætpoint og 5 match point. I de 4 kampe blev der disponeret over 6 spillere.
Kun Martin og Arne deltog i alle 4 kampe.’
Topscorer blev Arne med 3 point efterfulgt af Martin med 2½ point.
Andre turneringer.
Der er ingen af klubbens medlemmer, som har deltaget i turneringer uden for klubben i denne sæson.
Fremtiden.
Med de få medlemmer der er tilbage i klubben, kan det ikke undgås, at jeg har den tanke,
at en nedlæggelse af Ringkøbing Skakklub er forestående.
Det er ikke noget vi kan eller skal beslutte i dag, men vi kan under eventuelt drøfte, om
vi skal afholde en ekstra ordinær generalforsamling i september/oktober 2026 med dette på dagsordenen.
Afslutning.
Tak til jer alle for godt samarbejde; specielt tak til Martin for beredvilligt at stå til rådighed, når jeg var fraværende.
Formandens beretning blev godkendt.
- Regnskabet ved Kassereren
Knud Erik Pedersen fremlagde årets regnskab, der viste et underskud på 2811 kr. mod et underskud
på 836 sidste sæson. Det større underskud skyldes primært større udgift til kørsel.
Accept af kørsel i to biler og en af turene var helt til Kjellerup.
Regnskabet blev godkendt.
- Behandling af forslag fra bestyrelsen.
- Bestyrelsen foreslår uændret kontingent.
Taksterne er: Seniorer 900 kr., Pensionister: 700 kr., Fjernmedlemmer 700 kr.,
Ungdomsspillere/børn 540 kr., B- medlemmer 250 kr.
- Bestyrelsen foreslår uændret spillested og tid: Ringkøbing Gymnasium kl. 19.00 på tirsdage.
Begge forslag godkendt.
- Behandling af indkomne forslag.
Der var ingen indkomne forslag.
6. Valg af formand
Knud Erik Pedersen blev valgt til at varetage opgaverne som formand og kasserer endnu i en periode.
7. Valg af bestyrelse.
Johannes Christensen og Martin Ditlevsen blev genvalgt.
Derud over blev bestyrelsen ikke suppleret med yderligere medlemmer grundet de få medlemmer i klubben.
8. Valg af revisor og revisorsuppleant
Helge Lydersen blev valgt som revisor, og Per Aksel blev valgt til revisorsuppleant.
9. Eventuelt
Som følge af tilbagegangen af medlemstallet i skakklubben blev den fortsatte bestående af klubben grundigt drøftet.
Enighed om, at skakklubben starter som normalt den 08. september 2026, og at der skal indkaldes til en e
kstra ordinær generalforsamling den 06. oktober 2026 med dagsordenen ” Skal Ringkøbing Skakklub fortsat bestå eller nedlægges”.
Med opstart i klubben den 08. september 2026 er der mulighed for en vurdering af en fremtidig mulighed for øget
medlems tilslutning inden afholdelse af den ekstra ordinære generalforsamling.
Ved en nedlæggelse skal dato for nedlægges fastsættes og det skal beslutte om medlemmerne skal
fritages for kontingent i perioden frem til nedlæggelsen.
Endvidere skal det besluttes hvilken model bestyrelsen skal arbejde med i forbindelse med overdragelse af formue og materielt.
Til slut tak til Helge Lydersen for god mødeledelse.
Referent. Knud Erik Pedersen
|